Total triumf! Clara vinder i Lyon |
![]() |
Hvis nogen skulle være i tvivl, så har Danmark fået en ny verdensstjerne i tennis. Clara Tauson har således lige vundet sin første WTA-turnering og har dermed også slået sig ind i det fine selskab, Top 100. En vej, som det 18-årige supertalent aldersmæssigt tager på nogenlunde samme tidspunkt, som Caroline Wozniacki gjorde det for 13 år siden. I Lyon besejrede hun i finalen schweizeren Victorija Golubic med 6-4, 6-1. Cifre, der kontant fortæller historien om en noget blandet præstation i første sæt og en helt suveræn indsats, tangerende en magtdemonstration, af den boldbegavede KB-spiller i det andet. Clara Tauson gav ellers sig selv en skidt start på kampen, da hun smed sit indledende serveparti og kom bagud 0-2, men som hun også har gjort det tidligere på ugen, vendte hun derpå kampen på hovedet og snuppede de næste fire partier. Overskud til en tweenerUndervejs lavede hun såmænd en såkaldt ’tweener’, et baglæns slag mellem egne ben helt nede ved baglinjen, hvorefter hun løb f ...
|